Visum til USA

Danske statsborgere der ønsker at besøge USA i forbindelse med enten turisme eller forretningsrejse bedes at ansøge om ESTA. Den eneste årsag til at ansøge om et visum til USA er følgende årsager:

  • Dit ESTA er blevet afvist
  • Det du ønsker at foretage dig i USA er ikke lovligt på et ESTA

Hvis dit ESTA er blevet afvist, så kan du ansøge om enten et B1 eller B2 visum istedet. Behandlingstiden på en visum ansøgning er gennemsnitligt 7 dage fra dit visum møde. Ventetiden på at få et møde til visum på den amerikanske ambassade i København, Danmark, kan dog være varierer.

Update: På grund af COVID-19 så er ventetiden på en visum samtale på den amerikanske ambassade i København desværre meget lang. Hvis dit ESTA er blevet afvist, og du snart skal rejse, så kan det altså være svært at nå at få en tid på ambassaden.

Vi anbefaler at du ringer til ambassaden på +45 89 88 75 55 for at høre nærmere om de nuværende ventetider på en visumsamtale.

Hvor langtid tager det at få visum til USA?

Under COVID-19 er der desværre mange eksempler på at ventetiden på et visum er ufatteligt lang. Under normale omstændigheder, i en verden uden en pandemi, så er den amerikanske ambassade faktisk utroligt effektive. Den gennemsnitlige behandlingstid på en visumansøgning er gennemsnitligt 7 dage efter at du har været til visumsamtale. Så det hele afhænger af hvor hurtigt du formår at få en aftale på den amerikanske ambassade.

Hvad koster visum til USA?

Danske statsborgere der bare skal til USA på ferie eller forretningsrejse kan ansøge om et ESTA. Du kan læse om hvad et ESTA koster herinde.

Hvis dit rejseformål i USA ikke er dækket af et ESTA visum eller hvis dit ESTA af den ene eller anden årsag er blevet afvist, så skal du ansøge om et visum til USA. Et visum til USA koster 160 USD for et ikke-immigrationsvisum eller 190 USD for et immigrationsvisum.

Hvordan søger man visum til USA?

Danske statsborgere og mange andre nationaliteter er faktisk visumfritaget ved rejse til USA. Det betyder at du kan komme ind i USA ved bare at medbringe dine rejsedokumenter ved landeovergange fra Mexico eller Canada. Du må kun besøge USA visumfrit hvis du rejser til USA som turist eller forretningsrejsende. Altså hvis du ikke har intentioner om immigration til USA.

Hvis du flyver til USA, så skal du som dansk statsborger ansøge om et ESTA. Hvis du af den ene eller anden årsag har fået afvist dit ESTA, eller hvis du skal ansøge om et immigrationsvisum til USA, så kan du læse mere om ansøgningsprocessen i denne artikel.

Hvornår skal man søge om visum til USA?

Hvis du kvalificerer dig til et ESTA visum, så skal du søge senest 72 timer før afrejse. Et ESTA bliver for de fleste rejsende godkendt samme dag som de ansøger, dog kan der for andre gå helt op til 72 timer. Det er derfor vigtigt at ansøge 3-4 dage før afrejse.

Hvis du ikke kvalificerer dig til et ESTA visum, så skal du ansøge i meget bedre tid, da du først skal til samtale på den amerikanske ambassade, og herefter er behandlingstiden på dit visum gennemsnitligt 7 dage. Derudover skal du også vente på at modtage dit pas med posten, som kan tage endnu en uge. I forbindelse med ansøgning om et regulært visum på den amerikanske ambassade er det der tager længst tid at få en visumsamtale i nærmeste fremtid.

Hvor hurtigt kan man få et visum til USA?

I teorien kan du få dit svar på dit ESTA indenfor en halv time. Før i tiden fik man sit svar på sin ESTA med det samme, og for nogle kunne der gå op til 72 timer. Nu får man gennemsnitligt sit svar indenfor 20-30 minutter, dog kan der gå op til 72 timer. Det er derfor vigtigt at man søger i god tid før afrejse.

Hvis du ikke kvalificerer dig til et ESTA, eller hvis dit ESTA af den ene eller anden årsag er blevet afvist, så skal du ansøge om et visum. Du ansøger om et visum på følgende måde:

  1. Betale visumgebyr
  2. Booke tid på ambassaden i København
  3. Afvente gennemsnitligt 7 dage som er behandlingstiden
  4. Afvente at du modtager dit pas med posten. Dette kan tage et par hverdage.

I forhold til ovenstående kan det altså bemærkes at det hele afhænger af hvornår du formår at få en visumsamtale på ambassaden. I en verden uden pandemi ville det sikkert tage 3-4 uger at få et visum, men på grund af pandemien kan det sagtens være at du skal vente flere måneder på en visum samtale.

Hvilke papirer skal man have med til USA når man har visum?

Hvis du rejser til USA på en ESTA, så skal du ikke have nogle papirer med udover dit pas. Derudover anbefales det at du har din hotel eller airbnb reservation med. Dette kan du vise på din mobiltelefon, eller du kan printe dem ud. I sjældne tilfælde bliver du også bedt om at fremvise at du har nok midler på din bankkonto til at finansierer dit ophold, og du kan også blive bedt om at fremvise din returbillet ud af USA.

Det kan anbefales at printe følgende dokumenter ud, da du ikke nødvendigvis har data eller WiFi i lufthavnen ved ankomst i USA:

  • En kopi af for eksempel din hotel eller airbnb reservation. Hvis du bor hos familie eller venner, så kan det være en invitation underskrevet af dem, som du printer ud.
  • En kopi af din returbillet ud af USA, som er med til at bevise at du ikke har tænkt dig at forblive i USA.
  • En kopi af din bankudskrift som viser at du har nok penge til at finansiere dit ophold i USA. Det kan for eksempel også være kontanter.

Hvis du ikke flyver til USA på et ESTA, så skal du selvfølgelig fremvise relevante visum dokumenter du har fået fra ambassaden i København.

I teorien behøver du ikke printe ovenstående dokumenter ud. Du kan også bare fremvise billeder fra din mobiltelefon. Det problematiske kan være hvis din mobiltelefon er løbet tør for strøm, eller hvis dokumenterne er på din mail, og du ikke har data i lufthavnen, så kan det være svært at fremvise, hvis man ikke har printet dokumenterne ud fysisk.