Visa Waiver Programmet

Visa Waiver Programmet er et program til visumfri til USA. Lande som er med i Visa Waiver Programmet, heriblandt Danmark, er derigennem berettiget til at rejse til USA uden først at skulle ansøge om et visum. Rejsende fra Visa Waiver-landene skal derimod blot ansøge om ESTA, hvilket man kan gøre ved at indsende en online ansøgningsformular her.

Hvilke lande er med i Visa Waiver Programmet?

Visa Waiver Programmet omfatter en lang række europæiske lande, heriblandt Danmark, samt udvalgte lande i Asien og Sydamerika. Herunder kan du se en udførlig liste over alle medlemmer af Visa Waiver Programmet.

Visa Waiver-lande:

Andorra Australien Belgien Brunei Chile Danmark Estland
Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Island Italien
Japan Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Malta Monaco
New Zealand Norge Polen Portugal San Marino Schweiz Singapore
Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Taiwan Tjekkiet
Tyskland Ungarn Østrig

Hvornår blev ESTA systemet introduceret?

Visa Waiver Programmet blev introduceret som en lov i 1986, med henblik på at gøre det nemmere at rejse til USA som turist og samtidig for at aflaste udenrigsministeriet. I 1991 blev programmet udvidet til også at inkludere bl.a. de nordiske lande.
I 2006 annoncerede den amerikanske regering ESTA-systemet. Systemet blev indført efter terrorangrebene den 11. september, og skal være med til at forebygge fremtidige angreb. Af denne grund skal alle rejsende fra Visa Waiver-landene nu først ansøge om en ESTA rejsegodkendelse før de kan få lov at stige ombord på fly til USA.

Kan jeg frit rejse til USA hvis jer er fra et Visa Waiver-land?

Nej. Rejsende fra Visa Waiver-landene skal nu først ansøge om en ESTA godkendelse før at de kan få lov at rejse til USA. En ESTA godkendelse er ikke et visum, men derimod blot en forhåndsgodkendelse, som er med til at sikre at den rejsende lever op til indrejsekravene for tilrejsende til USA. Af denne grund tager en ESTA ansøgning heller ikke lige så lang tid som en visumansøgning. Du kan ansøge om en ESTA godkendelse ved at udfylde en online ansøgningsformular her.

I forbindelse med din ESTA ansøgning har du muligvis hørt om det såkaldte Visa Waiver program. Men hvordan fungerer programmet i realiteten?

Hvad er Visa Waiver programmet?

Visa Waiver programmet er en lovpakke der giver rejsende fra venligtsindede lande visumfri indrejse i USA. Visa Waiver programmet er dermed sagt den mekanisme der faciliterer indrejse i USA for rejsende fra medlemslandene.

Hvad har Visa Waiver programmet at gøre med ESTA?

ESTA er en nyere tilføjelse til Visa Waiver programmet, indført efter 11. september-angrebene, med henblik på at skærpe sikkerheden. ESTA hører altså under Visa Waiver programmet, og et ESTA er ikke et visum, men derimod blot et sikkerhedstjek.

Hvem er med i Visa Waiver programmet?

Følgende lande er medlemmer af Visa Waiver programmet:

Andorra Australien Belgien Brunei Chile Danmark Estland
Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Island Italien
Japan Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Malta Monaco
New Zealand Norge Polen Portugal San Marino Schweiz Singapore
Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Taiwan Tjekkiet
Tyskland Ungarn Østrig

Visa Waiver programmet har en lang historie bag sig

Visa Waiver programmet blev introduceret helt tilbage i 80’erne, og har siden da gennemgået en drastisk udvidelse, og er nu et verdensomspændende program der faciliterer over 22 millioner besøg i USA hvert år.

Tidslinje for Visa Waiver programmet

  • 1986 – Kongressen vedtager lovgrundlaget for Visa Waiver programmet.
  • 1988 – De første to lande indtræder i programmet: Japan og Storbritannien.
  • 1989 – En række europæiske lande tilslutter sig programmet: Frankrig, Holland, Italien, Schweiz, Sverige og Vesttyskland.
  • 1991 – En lang række yderligere europæiske lande, herunder Danmark, samt New Zealand, bliver indlemmet i programmet.
  • 1993 – Brunei bliver det første asiatiske land der kommer med i Visa Waiver programmet.
  • 1995 – Irland kommer med i programmet.
  • 1996 – Australien bliver det andet oceaniske land og Argentina det første sydamerikanske land i Visa Waiver programmet. Argentina blev dog fjernet fra programmet igen i 2002.
  • 1997 – Slovenien bliver det første land fra Eksjugoslavien der tilslutter sig programmet.
  • 1999 – Portugal, Singapore og Uruguay bliver indlemmet i Visa Waiver programmet. Uruguay blev dog fjernet igen i 2003.
  • 2003 – Efter terrorangrebene den 11. september indføres der krav om maskinlæsbare pas for alle visumfrie rejsende.
  • 2004 – Det følgende år indføres der af samme årsag også krav om biometriske pas for alle tilrejsende. Dette krav blev dog udskudt til 2006.
  • 2006 – Den amerikanske regering annoncerer ESTA, som der skal skærpe sikkerheden ved indrejse, ved at kræve at alle rejsende indhenter en rejsegodkendelse inden afrejse.
  • 2008 – Sydkorea og en række centraleuropæiske og baltiske lande tilslutter sig programmet.
  • 2010 – Grækenland bliver indlemmet i programmet.
  • 2012 – Taiwan kommer med i Visa Waiver programmet.
  • 2014 – Chile tilslutter sig programmet som det eneste sydamerikanske medlem (efter at Argentina og Uruguay blev fjernet i hhv. 2002 og 2003).
  • 2019 – Polen bliver indlemmet i Visa Waiver programmet.

Fremadrettede udviklinger

Der er stadig 8 såkaldte roadmap lande, som aktivt arbejder på at komme med i Visa Waiver programmet, men pga. godkendelseskriterierne endnu ikke er blevet indlemmet. Disse lande omfatter:

  • Argentina (som tidligere var med i programmet fra 1996 t.o.m. 2002).
  • Brasilien
  • Bulgarien
  • Cypern
  • Israel
  • Kroatien
  • Rumænien
  • Uruguay (som tidligere var med i programmet fra 1999 t.o.m. 2003).

Visa Waiver er i konstant udvikling

Visa Waiver er i konstant udvikling, og er over en årrække blevet den foretrukne måde for mange rejsende at besøge USA på.