Transport af heste til USA – Alt du skal vide i 2021

Hvis du som hesteejer skal flytte til USA, eller hvis du i forbindelse med et ophold eller begivenhed skal rejse dertil med din hest, er det vigtigt at du inden afgang sætter dig nøje ind i alle de gældende regler, således at du er sikret at din hest får lov at komme med dig ind i landet. Her kan du læse om alle de forskellige regler du skal være bevidst om, samt hvor meget det koster at bringe din hest med dig, og hvilke firmaer der kan facilitere transporten fra f.eks. Danmark til USA.

Pris

Den nøjagtige pris kan variere afhængig af en række faktorer, såsom sæsonen, hvor tidligt du bestiller din transport, hvor meget din hest vejer, hvor meget din hest er værd, osv. Det er derfor svært at sige præcist hvor meget en given transport kommer til at koste på forhånd. Men som et overslag kan man regne med at det nok kommer til at koste mindst 70.000 kroner, hvis du vil have din hest med dig over på den anden side af Atlanten. Hvis du ønsker et mere nøjagtigt prisestimat, så kan du kontakte et transportfirma og bede dem om et bud.

Valg af transportfirma

Når du skal vælge hvilket transportfirma du vil hyre til at transportere din hest, er det vigtigt at du vælger et velrenommeret transportfirma med nok erfaring, således at du kan være sikker på at din hest er i gode hænder. Det er også vigtigt at du finder et transportfirma i god tid. Det kræver nemlig mange forberedelser at transportere en hest. Først og fremmest skal man have de rigtige vacciner og tilladelser på plads, hvilket kan være en langvarig proces. Derudover involverer en hestetransport over Atlanten adskillige trin, som alle skal gå op i en højere enhed:

  • Først skal hesten transporteres til en lufthavn der er udrustet til at håndtere heste. Denne strækning foregår normalt med en trailer-transport.
  • Herefter skal hesten læses ombord på flyet i en container. Dette kræver særligt udstyr, såsom en kran, og skal også bestilles på forhånd.
  • Til sidst kommer hesten ombord på enten et fragtfly eller fragtrummet på et passagerfly. Der følger en ledsager med under hele flyveturen.
  • Efter ankomst kommer hesten i karantæne i et par dage, hvorefter den bliver testet for diverse sygdomme.

Der er dermed mange forskellige trin som indgår i en hestetransport, og de skal alle koordineres til punkt og prikke, således at din hest ikke lider overlast.
Der er en række selvskaber der specialiserer sig i netop denne type opgaver, såsom:

  • Horseflight – international transportfirma med fly fra Holland, Belgien, Tyskland og Luxembourg til New York, Miami, Chicago, Los Angeles og Mellemøsten. Du kan læse mere inde på deres hjemmeside: https://www.horseflight.com/.
  • Airhorse – Airhorse har næsten 20 års erfaring med at flyve heste, og kan rumme op til 100 heste per flyvetur. Airhorse er baseret i Danmark, og er derfor en god valgmulighed for hesteejere, der gerne vil mødes personligt og planlægge transporten. Du kan læse mere her: https://airhorse.com/
  • Horses by Air – Horses by Air har over 30 års erfaring i branchen, og er ligesom Airhorse baseret i Danmark, hvorfor de også kan være en god valgmulighed for danske hesteejere. Her kan du se flere oplysninger: https://horsesbyair.dk/

Som dansk hesteejer er der dermed flere gode valgmuligheder, og vi anbefaler derfor at du tager kontakt til flere forskellige firmaer og beder om et overslag.

Regler du skal kende til

Når du bringer en hest fra Danmark til USA, er der en række krav du skal imødekomme, herunder:

  • Din hest skal i karantæne i 3 dage efter ankomst.
  • Din hest må IKKE have afrikanske hestesyge eller skrueorm.
  • Du skal følge Contagious Equine Metritis (CEM)-protokollerne.
  • Din hest må IKKE have mund- og klovsyge.
  • Hard copy af et engelsksproget sundhedscertifikat udstedt af en autoriseret dyrelæge og godkendt af en fuldtidsansat dyrelæge hos den relevante kontrolenhed i eksportlandet (f.eks. Danmark).
  • Godkendelse VS 17-129 fra APHIS (der er et gebyr forbundet med at ansøge om denne godkendelse).

Vi anbefaler at du selv tjekker de nyeste krav hos APHIS og andre relevante autoriteter, inden du påbegynder transporten af din hest til USA, da kravene kan ændre sig med kort varsel.

Johannes Langkildes hestetransport endte med at vække stor debat

Når du skal til at planlægge hvordan du transporterer din hest, så kan DR-værten Johannes Langkilde være et godt skrækeksempel. Han valgte nemlig at lade sin offentlige arbejdsgiver (DR) betaler de mere end 70.000 kroner som transporten kostede, hvilket endte med at vække harme hos mange danskere. Det er derfor vigtigt, at hvis din hestetransport er en del en arbejdsrelateret flytning, at du på forhånd informerer din arbejdsgiver om denne udgiftspost, så det ikke senere hen bliver et konfliktpunkt.

Husk at du skal bruge ESTA når du rejser til USA med din hest

Det er vigtigt at din hest har alle de påkrævede tilladelser inden i rejser afsted sammen, men det er mindst lige så vigtigt, at du også sørger for at ansøge om en indrejsetilladelse til dig selv. Alle danske statsborgere skal nemlig bruge en ESTA godkendelse for at rejse visumfrit til USA. En ESTA er en elektronisk indrejsetilladelse, som du kan ansøge om online. Du kan læse mere om ESTA her.