USA genåbner på mandag sine grænser for alle vaccinerede tilrejsende

Efter over halvanden år uden transatlantiske turister eller forretningsrejsende, er USA endelig klar til at genåbne sine grænser fra og med mandag næste uge af (den 8. november). USA genåbner både luftruterne og landegrænserne på samme dag, men som besøgende skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige regler, alt afhængig af om du kommer ad luftvejen eller igennem en landegrænse.

USA genåbner luftruterne for bl.a. danske rejsende

Den mest betydningsfulde udmelding for danske rejsende bliver, at USA nu genåbner for flypassagerer fra Danmark, såvel som besøgende fra andre lande omfattet af indrejseforbuddet.

Indrejseforbuddet udfases den 8. november for disse lande:

  • Schengenlandene, herunder Danmark
  • Kina
  • Indien
  • Brasilien
  • Sydafrika
  • Storbritannien
  • Irland
  • Iran

Tilrejsende til USA som ankommer igennem luftruterne er dog fortsat omfattet af visse krav:

  • Rejsende skal være fuldt vaccinerede.
    • Dvs. 2 doser for rejsende med f.eks. Moderna- eller Pfizervaccinen.
  • Rejsende skal have en negativ coronatest taget højest 3 dage inden afrejse.
  • Rejsende anbefales at tage en test 3-5 efter ankomst.

Hvis du har i sinde at rejse til USA som turist eller forretningsrejsende, anbefaler vi at du selv tjekker de nyeste indrejseregler inden afrejse, da de kan skifte med meget kort varsel efterhånden som sundhedssituation udvikler sig. Ligeledes gælder der særregler for f.eks. amerikanske statsborgere og mindreårige.

Landegrænser

Samtidig med at USA åbner op for luftruterne, så udfaser de også indrejseforbuddet for rejsende på tværs af landegrænserne mellem USA og Canada og Mexico. Rejsende der ankommer via disse grænser, skal ligesom flypassagerer også være fuldt vaccinerede. Men til forskel fra flypassageree, så behøves rejsende der ankommer igennem landegrænserne ikke at fremvise en negativ coronavirus-test.

Der hersker forskellige regler fra land til land

Selvom at USA har indført relativt simple regler for tilrejsende via landegrænserne, så har f.eks. Canada deres egne regler. Det vil sige, at hvis du rejser fra Canada til USA, så skal du både være fuldt vaccineret, og samtidig have en negativ PCR corornavirus-test. Ligeledes skal du også være opmærksom på, at det ikke er alle lande der godtaget vaccinationskure der blander doser fra forskellige vacciner.

Som turist kan man nu besøge hele Nordamerika på en gang

Som turist kan man nu endelig besøge hele Nordamerika (dvs. Canada, Mexico og USA) på en gang. For eksempel kan man rejse til USA med fly, og så besøge Canada og Mexico via landegrænserne. Vi anbefaler dog at du nøje undersøger alle de gældende regler for de steder du ønsker du at besøge, og at du løbende holder dig opdateret omkring nye udviklinger.

Essentielle arbejdere bliver også snart dækket af vaccinekrav

Essentielle arbejdere, hvilket vil sige f.eks. arbejdere indenfor sundhedssektoren og logistikbranchen, har indtil nu kunne krydse landegrænserne med en negativ coronavirus-test. Men fra og med næste år bliver denne gruppe også omfattet af kravet om at være fuldt vaccinerede.

Husk at du også skal have ESTA for at rejse til USA

Udover en negativ coronavirus-test og et vaccinepas, så skal du som tilrejsende fra Danmark og andre Visa Waiver-lande også bruge en gyldig ESTA rejsetilladelse. Du kan læse mere om hvad ESTA er, hvordan systemet fungerer, og ansøge her.