I denne artikel kan du finde ud af, hvad du gør i tilfælde af at der er opstået en fejl i din ESTA ansøgning. Hvad du kan gøre, afhænger i høj grad af hvilken type fejl der er tale om. Herunder kan du læse, hvad man kan gøre for at udbredre de forskellige fejl.
Fejl i ESTA ansøgning – hvad gør jeg?
I forbindelse med udfyldelse af din ESTA ansøgning er det vigtigt at dobbelt tjekke at alle informationer er sandfærdige. Derudover er det vigtigt at du ikke laver tastefejl. Hvis du for eksempel laver en fejl i udfyldelsen af dine pasoplysninger og navn, så vil dit ESTA være ugyldigt. Årsagen er at dit ESTA er direkte tilknyttet dit pas. Det betyder at alle pasinformationer du udfylder skal stemme overens med informationer i dit pas.
Jeg har skrevet et forkert pasnummer på min ESTA ansøgning
Hvis du har skrevet et forkert pasnummer, så skal du lave en helt ny ansøgning. Du kan ikke rette eksisterende ansøgninger.
Jeg har lavet en fejl i navnet
Din ESTA er tilknyttet dit pas, og derfor er det vigtigt at det navn du udfylder i ansøgningen stemmer overens med navnet i dit pas. Hvis du laver en fejl i navnet, så er der ikke andet at gøre end at lave en helt ny ansøgning.
Pas på med Æ, Ø og Å
En af de mest udbredte fejl rejsende gør sig i forbindelse med udfyldelse af deres ansøgning er i forbindelse med indtastning af Æ, Ø eller Å. Hvis du har et Ø i dit navn, så bliver Ø til OE. Æ bliver til AE og Å bliver til AA. Du kan dobbelttjekke dette ved at kigge i stregkoden på dit pas. Du finder stregkoden i bunden af billede-siden i dit pas.
Forkert udløbsdato på pas
I tilfælde af at du har udfyldt en forkert udløbsdato, så skal du lave en ny ansøgning med de rigtige oplysninger.
Fejl i ‘Eligibility Questions’
Hvis man ved en fejl kommer til at svare ‘Ja’ til et hvilket som helst ‘Eligibility Question’ så bliver ens ESTA med stor sandsynlighed afvist.
Alle der laver en fejl i deres ESTA ansøgning bør med det samme lave en ny ansøgning med sandfærdige og korrekte svar.
Min ESTA er blevet afvist
Hvis din ESTA ansøgning er blevet afvist bør du ikke være fortvivlet. Det gør bare processen lidt længerer. Du skal udfylde en online formular, betale for et visumgebyr og tage til visumsamtale på den amerikanske ambassade.
Hvordan ændre jeg adresse på mit ESTA?
Hvis du ønsker at opdatere sektionen med din adresse i USA (f.eks. hvis dine rejseplaner har ændret sig), kan dette gøres ved at tage kontakt til kundeservice og forklare dem situationen.
Du kan altid ændre din adresse i USA
Det er til hver en tid muligt at opdatere din ESTA godkendelse med din adresse i USA. Dette kan du gøre ved at skrive til kundeservice og bede dem opdatere din rejsegodkendelse. Du bliver dog nød til at angive dit ansøgningsnummer og pasdetaljer for at det er muligt at ændre i din ESTA godkendelse.
Du kan ikke ændre din bopæl i dit hjemland
Hvis du derimod har ændret bopæl i dit hjemland er det derimod ikke muligt at opdatere din ESTA godkendelse. Såfremt dine pasoplysninger fortsat er uændrede (dvs. du f.eks. ikke har ændret nationalitet), burde du fortsat kunne bruge din eksisterende ESTA godkendelse. Hvis du fortsat er i tvivl anbefaler vi dog at du kontakter enten kundeservice eller den amerikanske ambassade.
Hvilke informationer skal jeg angive omkring min adresse i USA?
Når du angiver din adresse i USA skal du angive følgende oplysninger:
- Kontaktpunkt i USA – Navnet på f.eks. det hotel du skal bo i, eller navnet på din vært hvis du bor i en Airbnb eller hos familie eller venner.
- Delstat – Her skal du angive hvilken delstat du kommer til at bo i, såsom f.eks. ‘Texas’.
- By – Hvilken by kommer du til at bo i (f.eks. ‘New York’).
- Gade – Hvilken gade kommer du til at bo på (f.eks. ‘Fifth Avenue’).
- Telefonnummer – Her kan du f.eks. angive nummeret til dit hotel.
Hvis du ikke ved hvor du kommer til at bo, eller du ikke har nogen fast adresse mens du er i USA, kan du blot skrive ‘UNKNOWN’ i tekstfelterne og ‘0000’ i telefonnummer-feltet.
Mit ESTA er blevet afvist, hvad nu?
I det yderst sjældne tilfælde at din ESTA ansøgning skulle blive afvist, så kan du stadig få mulighed for at besøge USA. Læs mere om din muligheder her.
Du kan stadig ansøge om et visum til USA
Selvom at din ESTA ansøgning er blevet afvist, betyder dette ikke nødvendigvis at du ikke har mulighed for at ansøge om et visum. ESTA ansøgningsprocessen er automatiseret, og dette betyder at mange afgørelser bliver truffet ved simpelthen at tjekke om den ansøgende lever op til en række krav, uden at kigge nærmere på den enkelte ansøgendes situation.
Hvis du derimod ansøger om et visum på den amerikanske ambassade vil du blive indkaldt til et interview, hvor du bedre kan forklare din konkrete situation. I den sammenhæng har du en bedre mulighed for at forklare hvorfor f.eks. at din rejsehistorik, straffeattest, sygdom, eller hvad end der nu har forårsaget din afvisning, ikke udgår en sikkerheds- eller sundhedsfare.
Der bliver altså lagt mere vægt på det menneskelige element i en visumansøgning, og ikke kun på om man lever op til diverse tjeklistekrav.
Visumansøgninger tager længere tid
I og med at din visumansøgning blandt andet involverer et interview på ambassade, vil det i de fleste tilfælde tage længere tid at få færdigbehandlet din ansøgning. Så i tilfælde af at du tænker at din ESTA ansøgning potentielt kunne blive afvist, så anbefaler vi at du ansøger om ESTA flere måneder i forvejen, således at du om nødvendigt kan nå at ansøge om visum som en alternativ løsning.
Husk at ansøge om det korrekte visum
Hvis du skal rejse til USA på et visum, så husk at ansøge om den rigtige type. Hvorimod at du med ESTA både kan tage på ferie og forretningsrejse, så har USA seperate visa til hhv. forretning (B-1) og turisme (B-2). Det er derfor vigtigt at du på forhånd undersøger præcis hvilke rejseformål der er tilladte under det visum som du har i sinde at ansøge om.
Kan jeg blive refunderet for min ESTA ansøgning hvis den bliver afvist?
Ja. Hvis du har ansøgt igennem denne side, så kan du i tilfælde af en afvist ESTA ansøgning få refunderet hele ansøgningsgebyret.
Fuld refusion i tilfælde af afvist ansøgning
I tilfælde af at din ESTA ansøgning er blevet afvist, er du uanset den bagvedlæggende årsag berettiget til en fuld refusion af ansøgningsgebyret. Du behøves ikke at bede om en refusion – samtidig med at vi underretter dig om svaret på din ansøgningen, påbegynder vi også refusionprocessen. Der kan dog gå op mellem 5 og 10 arbejdsdage, før at beløbet bliver krediteret til din konto. Det er ikke muligt at udbetale beløbet hurtigere, da denne tidsfrist er fastsat af kortnetværkene. Vi beder derfor alle afviste ansøgere om at vente
Det refunderede beløb kan afhænge af vekselkursen
Fordi at ESTA ansøgningsgebyret normalt er prissat i amerikanske dollar (USD), kan det forekomme at det hævede og det tilbagebetalte beløb askiller sig en smule fra hinanden, når det bliver vekslet til kroner.
En refusion fungerer i praksis således:
- Du bliver opkrævet ansøgningsgebyret i USD.
- Beløbet bliver omregnet til DKK ud fra den daglige kurs og trukket fra din konto.
- I tilfælde af din ansøgning bliver afvist påbegyndes refusionsprocessen.
- Beløbet bliver nu igen omregnet fra USD til DKK ud fra den daglige kurs.
- Beløbet bliver sendt til din konto. Der kan gå 5-10 arbejdsdage før beløbet bliver krediteret til din konto.
Politikken kan være anderledes hvis du har ansøgt om ESTA andetsteds
Såfremt du har ansøgt om din ESTA godkendelse igennem en anden side, kan vi ikke garantere hvordan deres politik er, og vi anbefaler at du tager kontakt til deres kundeservice for at bede om en evt. refusion.