Hvorfor tager det 72 timer at få ESTA?

Mange rejsende får allerede deres ESTA godkendelse samme dag som de ansøger, så hvorfor skal man ansøge mindst 72 timer i forvejen?

ESTA er et automatisk system

Hvorvidt du får dit ESTA allerede den samme dag som du ansøger, eller først indenfor 72 timer, kommer an på om du bliver straksgodkendt eller om din ansøgning bliver sendt til manuel gennemgang.

Udvælgelseskriterierne for straksgodkendelse er ikke offentligt tilgængelige

Det er en algoritme der automatisk udvælger hvem der bliver godkendt med det samme, og hvem der skal igennem den længere proces. Det er ikke offentligt tilgængeligt hvilke faktorer der bliver vægtet i denne afgørelse, og det er derfor umuligt at vide på forhånd om man bliver udvalgt.

Der kan opstå behov for yderligere oplysninger

Det kan også forekomme at der er brug for yderligere oplysninger for at færdigbehandle din ESTA ansøgning. I så fald vil du blive kontaktet per email. I disse situationer kan det tage ekstra lang tid at få sin ESTA godkendelse.

Hvis dit navn indeholder specialtegn kan det forsinke din ansøgning

Hvis dit navn indeholder specialtegn, såsom Æ, Ø, og Å, så kan det også gøre at din ansøgning tager længere tid, da det gør det sværere for systemet at tjekke din ansøgning automatisk.

Det er umuligt at forudsige behandlingstiden – så ansøg i god tid

Du kan som rejsende ikke forudsige hvor lang tid det kommer til at tage at få din ESTA godkendelse, så det er derfor bedre at ansøge i god tid, gerne mindst et par uger inden check-in åbner på din flyafgang. På den måde undgår du en stressende situation, hvor du ikke er sikker på om du når at få dit ESTA i tide.

Husk at ESTA allerede kan være påkrævet ved check-in

Du skal også huske på at dit flyselskab allerede kan kræve at du har en ESTA godkendelse ved check-in. Derfor er det godt at få ESTA i god tid, så du ikke ender med at skulle tjekke ind i sidste øjeblik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *