Hvor længe går der før min ESTA bliver godkendt?

Det er normalt betydeligt hurtigere at ansøge om en ESTA godkendelse end et visum. Du kan derfor allerede få svar på din ansøgning samme dag som du indsender din ansøgning, såfremt din ansøgning ikke kræver ekstra behandlingstid.

Husk at ansøge i god tid

Selvom at mange rejsende allerede får svar på deres ansøgning indenfor en dag, så anbefaler vi ikke desto mindre at man ansøger i god tid, gerne mindst en uge inden check-in åbner på din flyafgang.
Det er nemlig umuligt at vide på forhånd om din ansøgning bliver udvalgt til manuel gennemgang, da det er et automatisk system der udvælger hvem der bliver godkendt automatisk og hvem hvis ansøgninger skal gennemtjekkes, og udvælgelseskriterierne for hvem der skal til videre gennemgang er ikke offentliggjorte.

Hvad er behandlingstiden på ESTA?

Såfremt din ansøgning bliver sat som afventer (pending på engelsk), kan der gå op til tre dage før du får et svar. Det er ikke unormalt at ens ansøgning bliver forsinket af den grund, og af denne grund anbefaler vi at man som rejsende ansøger i god tid.

Du kan også blive bedt om uddybende svar

Det kan også forekomme at du vil blive bedt om at komme med uddybende svar, eksempelvis vedrørende din rejsehistorik. Din ansøgning kan ikke blive færdigbehandlet før du har besvaret disse spørgsmål på en tilfredsstillende vis.
Dermed kan din ansøgning ende med at tage endnu længere tid end de tre dage.

Det er umuligt at forudsige behandlingstiden

I og med der ikke er nogen offentliggjorte udvælgelseskriterier for hvilke ansøgninger der bliver godkendt samme dag, og hvilke der skal igennem den længere behandlingsproces, så er det altid det sikreste valg at ansøge mindst en uge inden check-in, og gerne endnu tidligere. På den måde er du altid sikker på at du får svar i tide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *