Hvilke krav skal jeg overholde ift. pas og ESTA?

For at du kan ansøge om ESTA til USA skal dit pas indeholde en række nye sikkerhedsfunktioner. Disse funktioner findes i danske pas udstedt siden 2012.

Dit pas skal have en maskinlæsbar zone (MRZ) i bunden af passet

For at du kan bruge dit pas til at ansøge om ESTA, skal dit pas i bunden have en maskinlæsbar zone (MRZ). Dette gør at grænsemyndighederne elektronisk kan læse dit pas og se alle den rejsendes informationer.

Dit pas skal også have en biometrisk chip

For at dit pas er gyldigt til ESTA skal det være biometrisk pas (også kaldet et e-pas). Et biometrisk pas vil sige at passet har en NFC chip indbygget. Således kan grænsemyndighederne scanne den rejsendes pas og se følgende biometriske informationer:

  • Portrætfoto
  • Fingeraftryk
  • Pasoplysninger

Biometriske pas skaber dermed større sikkerhed for både den rejsende, flyselskaberne og for destinationslandene. Derudover er det også med til at forebygge dokumentforfalskning når det kommer til pas.

Langt de fleste danske pas er allerede gyldige til ESTA

Alle danske pas udstedt siden januar 2012 er allerede godkendte til ESTA, i og med at de er udstedt med både den maskinlæsbare zone i bunden og med den biometriske chip indbygget. Dermed er næsten alle gyldige danske pas per defintion også e-pas. Introduktionsåret for e-pas varierer dog fra land til land, så hvis en af dine medansøgere ikke har et dansk pas, anbefaler vi at i dobbelttjekker at dette pas også er af e-pas typen, da i ellers risikerer at blive afvist i lufthavnsgaten.

Du kan altid genkende et e-pas ud fra logoet på pasforsiden

Hvis du stadig ikke er sikker på om dit pas er et e-pas eller et konventionelt pas, så kan du altid kigge på forsiden af dit pas. Pas af e-pas-typen kommer med et guldfarvet logo med et cirkeldesign i midten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *