Hjælp til felterne i ESTA ansøgningen

Det kan som dansk rejsende til tider være svært at vide hvordan man indtaster danske navne og oplysninger i en formular til international brug. Her forklarer vi hvordan du som dansk ansøger skal udfylde ansøgningsformularen.

Hvordan indtaster jeg Ø, Æ eller Å i min ESTA formular (Specielle bogstaver)?

Når du skal indtaste navne med Æ, Ø eller Å i, skal du indtaste dem som de fremgår af den maskinlæsbare zone (MRZ) i bunden af dit pas. Det vil sige at du som tommelfingerregel skal erstatte Æ med AEØ med OE og Å med AA. Så, for eksempel, hvis du skulle angive navnet Jørgen i din ansøgning, ville du i stedet skulle indtaste det som Joergen i din ansøgning.

Hvad skal jeg indtaste i Stat, Provins og Region?

Når du som dansker skal udfylde feltet ‘State, Provins og Region’, skal du bare angive hvilken region du bor i. Dvs. enten HovedstadenSjællandNordjyllandMidtjylland eller Syddanmark. Du kan altså ignorere resten af spørgsmålet, da du ikke skal angive en stat eller provins, hvis du er bosat i Danmark.

Hvad er ‘Passport Expiry Date’?

‘Passport Expiry Date’ betyder ‘udløbsdato for pas’. Her skal du angive datoen i bunden at dit pas, som angiver hvornår dit pas udløber. Når du rejser til USA skal dit pas være gyldigt ved indrejse, og så længe du opholder dig i USA. Der er dog ikke nogen specifik regel om hvor meget gyldighed dit pas skal have ved indrejse.

Hvad skal jeg indtaste pasnummer-feltet?

I pasnummer-feltet skal indtaste dit pasnummer. Dette er et dokumentnummer der bruges til at identificere dit pas. Dette nummer bruges også til at indhente din godkendelse ved indrejse, så det er vigtigt at du indtaster det korrekt. Du finder dette nummer i det øvre højre hjørne af dit pas. Du skal dog ikke forveksle dette nummer med dit personnummer.

Sådan udfylder du ansættelsesoplysningerne

I denne sektion skal du angive følgende oplysninger:

  • Navn på din arbejdsgiver: Her skal du angive det firma du er ansat hos.
  • Adresse: Adressen på din arbejdsplads.
  • By: Den by din arbejdsplads er i.
  • Region: Den region din arbejdsplads er i.
  • Land: Det land din arbejdsplads er i.
  • Telefonnummer: Her kan du for eksempel give telefonnummeret til receptionen på din arbejdsplads.
  • Stilling: Hvilken stilling arbejder du i?

Kan jeg få ESTA selvom jeg er ulønnet eller arbejdsløs?

Ja. Din jobsituation har ingen indvirkning på om du kan få ESTA eller ej. Det er dog vigtigt at du svarer korrekt på dette spørgsmål, da disse informationer mulgivis bliver tjekket ved ankomst.

Har ESTA en kundeservice jeg kan ringe til?

Ja, du kan kontakte Travel Communications Center på dette nummer: 1-202-325-8000. Du skal dog være opmærksom på at opkald hertil er omfattet af dit teleselvskabs sædvanlige priser for opkald til USA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *